Se din årgang
2010 2000 1990 1980 1970 1960 1950 1940 1930 1920

Fra skovfoged til Skov- og landskabsingeniør & Have- og parkingeniør

En rejse

gennem

100 år

2012
Hvor jeg elsker de danske skove

DSL fylder 100 år

Den 12. oktober fylder foreningen 100 år. Året markeres med forskellige aktiviteter over hele landet. Bl.a. udgives en bog, hvor hele foreningens historie fortælles og udstillingen "Skovfogeden i Skuret" vil besøge flere museer i landet med start på Hjerl Hede den 4. maj.

Hør DLS's jubilæumssang her.

2012
Strukturændringer på Universitetet

Strukturændringer på Universitetet igen

Nu laves universitets struktur om igen. Skovskolen kommer nu til at høre til Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet. Det nye fakultet er en fusion mellem to tredjedele af Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet

2010
Have- og Parkingeniører

Have- og Parkingeniører

En ny professionsbachelor ser dagens lys. Uddannelsen som Have- og Parkingeniør - i daglig tale HOPI – tager 4 år og leder frem mod en ansættelse ved alt fra boligselskaber, golf- og sportsklubber og kirkegårde.

2008
Uddannelsens udvikling

Tøjstilen anno 2008

Tøjstilen har ændret sig meget gennem tiden. En ting har dog været gennemgående igennem 100 år: Farven grøn er stadig dominerende.

2007
LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet

Universitet skifter navn

KVL skifter nu navn til LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet. Alle der er uddannet skov- og landskabsingeniør kan læse videre på LIFE’s uddannelser

2000

Samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner

Center for Skov, Landskab og Planlægning oprettes i 2000 som et forpligtende samarbejde mellem Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Forskningscentret for Skov & Landskab og Skovskolen. En 5-årig forsøgsordning betyder, at fire skov- og landskabsingeniører årligt kan søge optagelse på udvalgte KVL-kandidatuddannelser.

1996

Skovskolen udvider

D. 3. juni 1996 indvier Skovskolen nye bygninger. Med en bevilling på 45 mio. kr. kan skolen udvide med nye undervisningsfaciliteter, nyt auditorium, kontorer og kollegieværelser.

1992
Uddannelsens udvikling

Uddannelsens udvikling

Uddannelsens tilknytning til skovbruget har ændret sig meget siden begyndelsen. I 1992 lyder formålet ”at give de studerende et indgående kendskab til skovbrugs- og landskabssektorens forhold samt forudsætninger for at indgå i et samarbejde på leder- og specialistniveau.”

Læs mere om Skov- og landskabsingeniøruddannelsen i dag

1991

Ridsekniven erstattes for alvor af sprayflasken

Den gode gamle ridsekniv til udvisning af træer bliver for alvor erstattet af sprayflasken. Malingen er lettere at se på afstand, og så gør den ikke skade på træet hvis man alligevel ikke vil fælde træet.

1990

DSL nu til Skovens Hus i København

DSL-sekretariatet flyttede fra Skørping til Skovenes Hus, da naturvejleder Jens Frydendal blev formand.

1987

Skovrejsning

Danmark skal have mere skov. Dette besluttede folketinget i 1989 med det konkrete mål at fordoble Danmarks skovarealer.

1987

De Danske Skov- & Landskabsingeniører

Foreningen skifter endnu engang navn. Denne gang til 'Danske Skov- & Landskabsingeniører'. Først i 1996 følger titlen på uddannelsen trop og ændres fra 'skovtekniker' til 'skov- og landskabsingeniør'.

1987
Skovteknikernes arbejdsområder udvides

Nye tendenser påvirker arbejdsområder

Økologi og naturfredning får mere og mere fokus op gennem 80'erne, og Skov- og Naturstyrelsen bliver oprettet i 1987. Det betyder også, at skovteknikernes arbejdsområder udvides til bl.a. også at omfatte pleje af fredede naturområder og undervisning på naturskoler.

1985

Skovningsmaskinen slår igennem

Skovningsmaskinen slog for alvor igennem omkring 1985, da én-grebsaggregatet var fuldt udviklet (aggregatet fælder, lægger stammen ned og afkvister) og blev på det tidspunkt anvendt af Hedeselskabet, Skov- og Naturstyrelsen og for flere private entreprenører.

1983

Nye krav til optagelse på uddannelsen

En ny bekendtgørelse i 1983 ændrer adgangskravet til kommende skovteknikere. Ansøgere skal nu have gennemført en gymnasial uddannelse eller have suppleret uddannelsen som EFG-skovbruger med matematik og kemi på HF-niveau.

1982

Ny sekretariatsleder

Erik Sennels

I 1979 bliver skovtekniker Erik Sennels ny sekretariatsleder og må rejse frem og tilbage mellem sit hjem i Skørping og det nyoprettede sekretariat i hovedstaden. I 1982 indvilliger bestyrelsen i at flytte sekretariatet til Skørping.

1979

Mekaniseringen tager fat

I slutningen af 1970’erne introduceredes mekaniseringen for alvor i skovbruget; specielt mht. Nåletræshugsten. I begyndelsen var der tale om delmekaniserede systemer, hvor kun afkvistnings- og afkortningsoperationen var mekaniseret vha. Afkvistere og afkortere. Senere blev også fældeoperationen mekaniseret med fælde- og oparbejdningsmaskiner. Læs mere om skovbrugsmaskinernes betydning for skoven.

1978

Én samlet uddannelse

Hele uddannelsen samles på Skovskolen i Nødebo, da Asmildkloster Landbrugsskole efter 57 år opsiger samarbejdet pga. pladsmangel. Netop kapaciteten bliver også en faktor på Skovskolen, så Landbrugsministeriet financierer 32 mio. kr. til nye bygninger, der står klar i 1984.

1974

Sekretariates fødsel

Den 1. april 1974 får foreningen tilknyttet et professionelt sekretariat med skovtekniker Steen Woetmann Pedersen som sekretariatsleder. Samtidig bliver udgivelsen af 'Skovbrugtidende' lagt ind under sekretariatet.

1970

Motorsaven laver ulykker

I løbet af 60'erne erstatter motorsaven øksen i forbindelse med afgrening, hvilket resulterer i krav om sikkerhedsudstyr på savene. Fra omkring 1970 bliver kædebremsen og senere hen sikkerhedsbukserne obligatoriske.

1966
Skovteknikeren ser dagens lys

Ekskursion ved Salten

Skovteknikeren ser dagens lys

Efter den nye studieordning i 1966 må en dimittend fra Skovskolen nu kalde sig 'Skovtekniker'. Der bliver desuden sat krav til eleverne om færdigheder i fag som Arbejdsledelse og Regnskab. Den nye titel betyder også, at foreningen ændrer navn til 'Danske Skovteknikeres Landsforening'. Årgangens fem bedste elever er på forhånd sikret job i statsligt regi.

1964
Motorsav

Stihl motorsav fra 1963. Kilde: Stihl.dk

Motorsaven overtager...

1964 er det sidste år, hvor man bruger tomandshåndsave til en eksamen. Herefter bruger man motorsav til eksamen.

1963
Årgang 1963

Den gamle skovfogedeksamen afskaffes

I 1963 eksamineres sidste årgang efter den gamle skovfogedeksamen, hvilket også betyder at kommissionen eksaminerede for sidste gang.

Læs mere
1963

Skovskolen slår dørene op

Det har længe været et ønske at slå de tre skovfogedskoler i henholdsvis Silkeborg, Giesegaard og Gunderslevholm sammen til én samlet skole, og i 1963 sker det endelig: Skovskolen i Nødebo slår dørene op d. 21. juni. Erik B. Oksbjerg bliver Skovskolens første forstander og Henning Madsen bliver den første skovbrugslærer

Læs mere
Klik på mig og læs historien "Tavshed er guld"
Tryk på mig!
1963

Foreningen skifter navn til DSL

Ved årsskrifet 1962/63 ophører "De samvirkende danske Skovfogedforeninger" med at eksistere, og de otte separate foreninger i samvirket nedlægges. I stedet samles alle aktiviteter i en enkelt, landsdækkende forening med navnet "Danske Skovteknikeres Landsforening" med kaldenavnet DSL.

Kilde: Hans Kristensen

Læs mere
1956

Elev i 50'erne
— et tilbageblik til en anden tid

De første skovfolk, der blev uddannet herhjemme i slutningen af 1700-tallet var jægersoldater, og uddannelsen var stærkt påvirket fra Tyskland. Derfor har statsskovbrugets uniformer historisk set haft tyske militæruniformer som forbillede. Det ændrede sig imidlertid i 1947, hvor det nye uniformscirkulære foreskrev uniformer inspireret af de engelske soldaters.

Kilde: Helle Serup, Jagt- og Skovbrugsmuseet

Læs mere

1953
Klitplantører

Klitplantørerne fejrer 100-årsjubilæum

1952

Skovfogedens Uniform

De første skovfolk, der blev uddannet herhjemme i slutningen af 1700-tallet var jægersoldater, og uddannelsen var stærkt påvirket fra Tyskland. Derfor har statsskovbrugets uniformer historisk set haft tyske militæruniformer som forbillede. Det ændrede sig imidlertid i 1947, hvor det nye uniformscirkulære foreskrev uniformer inspireret af de engelske soldaters.

Kilde: Helle Serup, Jagt- og Skovbrugsmuseet

1950
Enmandsbetjent motorsav

Foto: Helle Serup

Opfindelsen af enmandsbetjent motorsav

Da Andres Stihl i 1950 udvikler en motorsav på kun 16 kg., kan én mand alene pludselig selv betjene den. Dette kommer til at have stor betydning for skovens arbejdende folk.

1949

Kvinder i skoven

I 1949 bliver den første kvinde, Gerda Kirkeskov Hansen, færdiguddannet.

Læs mere
1947
Den lille grå

Foto: Helle Serup

Den lille grå

Den første Ferguson TE-20 – også kaldet ’den lille grå’ kommer til Danmark i 1947 som følge Marshallplanen. Med Marshallplanen fra 1948-52 bliver det danske land- og skovbrug effektiviseret med vigtige hjælpemidler som eksempelvis traktoren, der i tusindvis importeres fra denne periode.

1940
Anden Verdenskrig

Anden Verdenskrig

"Skovbrugstidende" nævner ikke besættelsen med ét eneste ord i løbet af de fem år. I stedet bliver rubrikken "Overordentlige foranstaltninger" tilføjet i besættelsesårene. Den indeholder de mange bekendtgørelser og påbud, besættelsesmagten pålægger de danske skove.

Læs mere
1937

I selskab med Hedeselskabet…

Da foreningen fylder 25 år, bliver også plantørerne fra det ellers selvstændige Hedeselskab optaget som medlemmer. Nu mangler man blot at få følgeskab af klitplantørerne.

1933

Fra prøve til eksamen

D. 21. februar 1933 bliver skovfogedprøven erstattet med en skovfogedeksamen. Det betyder bl.a., at eleverne nu også skal have styr på pensum i fag som Landbrugsregnskab, Frugtavl samt Vildtpleje og Jagtlære.

Hør historien om den snedige krybskytter
Tryk på mig!
1927
Krybskytten

Krybskytten

"Den anden faldt for slaget, men sprang op og løb så på sine kludesko og nåede mig (…). Så nu kommer straffen: Et rigtigt livfuld klø."

Læs mere
1925
Tøjstilen for skovfogeder

Tøjstilen for skovfogeder

Tøjstilen på denne tid, var klassisk og bestod typsik af jakkesæt med vest og slips

1924
I fars fordspor

I fars forspor

I foreningens første årtier går erhvervet som skovfoged ofte i arv fra far til søn, og der eksisterer ligefrem familiedynastier. Så da foreningen i 1924 opretter et legat udelukkende for skovfogedsønner, bliver det ikke mindre attraktivt at gå i fars fodspor.

Er du vokset op i en skovfogedbolig, så tjek denne gruppe på Facebook: "Du ved, at du er vokset op i en skovfogedbolig når"- måske du har noget tilfælles med dem?

1922

Nu indføres jagttegn med den nye jagtlov

I 1922 bliver en ny jagtlov vedtaget. Herefter er det forbudt at jage om natten, ligesom forskellige dyrearter bliver fredet eller får begrænsede jagttider.

Læs mere
1922

Mulige jobtitler for skovbrugsuddannede

I starten af 1920'erne ligger foreningens medlemstal på 530 personer. Blandt medlemmerne er den hyppigste titel skovfoged eller overskovfoged, men især de privatansatte medlemmer har mere alternative titler så som fasanjæger, skovopsynsmand, plantør, skytte eller jagtbetjent.

1921
Asmildkloster

Skovfogedelever kommer på Asmildkloster

Med uddannelsesloven fra februar 1921 bliver et 5 måneders kursus på Asmildkloster Landbrugskole nu en del af uddannelsen. Her indføres forprøvekursus i grundlæggende færdigheder som dansk, skrivning, regning og landmåling.

Tryk på mig og læs historien om den Nærgaaende Ugle
Tryk på mig!
1915

Skovbrugstidende – det første medlemsblad

Medlemsblade

D. 1. april 1915 udkommer foreningens eget blad 'Skovbrugstidende' for første gang. Ophavsmanden og bladets redaktør frem til 1934 er statsskovfoged Carl Christian Rønhof, som udgiver bladet for egen regning. Abonnementsprisen var dengang halvanden krone, mens den i 2012 er 765 kr. I dag hedder foreningens blad "Skov og land".

1912

DSL dannes

De Samvirkende Danske Skovfogedforeninger

D. 12. oktober 1912 slår landets 7 skovfogedforeninger sig sammen og opretter 'De Samvirkende Danske Skovfogedforeninger'. Det første frø til DSL er hermed plantet.

Læs mere

De første
Skovridere & Skovfogeder

På de kongelige vildtbaner blev der taget skridt til at oprette et forstvæsen med skovridere og dyrevogtere. I 1588 var der omkring 30-40 skovfogeder og dyrevogtere i kongeriget. Skovfogeder blev udtaget blandt bønderne. Skovridere blev fundet blandt kongens jagtpersonale eller blandt lavadelen. Erhvervet bestod i at ride rundt i skovene og beskytte vildtet mod krybskytter og skovene mod ulovlig hugst. Desuden skulle de bekæmpe omstrejfende hunde, holde gederne borte fra skovene og sørge for, at skovene var omgivet med forsvarlige hegn.